Politiken: 30 August 2013
FN-dagen for ofrene for påtvungne forsvindinger må bruges til at intensivere arbejdet for Sombath Somphone i Laos.
Dagen i dag – den 30. august – har FN udpeget til årlig mindedag for ofrene for påtvungne forsvindinger. Selvom der de senere år er sket store fremskridt i Latinamerika, så kan dette fænomen desværre ikke tilskrives historien.
Tværtimod sker det fortsat mange steder i verden, at personer som led i interne konflikter bortføres uden af de efterladte får noget at vide om, hvad der er sket. Mod politiske modstandere, fagligt aktive m.v. bruges ufrivillige forsvindinger som et redskab til at sprede frygt og terror. Det rammer ikke alene den nære familie og venner, men påvirker dermed samfundet som helhed.
I den forløbne uge har jeg været i Laos for at søge nyt i en konkret bortførelsessag vedrørende Sombath Somphone.
Sombath er en kendt og respekteret civilsamfundsleder, ikke bare i Laos men i hele Sydøstasien. I 2005 modtog han bl.a. “Ramon Magsaysay Award for Community Leadership”, som kan sammenlignes med en regional Nobel-pris. Så sent som i efteråret 2012 var han en af hovedkræfterne bag det meget vellykkede “Asia Europe People’s Forum” (AEPF), som fandt sted i Laos’ hovedstad Vientiane forud for det officielle euro-asiatiske topmøde, ASEM9.
Få uger efter, den 15. december 2012 om aftenen, blev Sombath standset ved en trafik-kontrolpost i hovedstaden Vientiane, hvorfra han blev kørt væk i en varevogn af uidentificerede mænd. Siden har ingen hørt fra ham.
På trods af, at bortførelsen skete få meter fra en politipost og på trods af, at det hele blev filmet af et overvågningskamera, så er myndighederne i Laos ikke kommet en opklaring nærmere. Samtidig har de afvist at søge international bistand, f.eks. til at analysere filmen fra det pågældende overvågningskamera eller fra de mange andre overvågningskameraer, som findes i byen.
Under mit besøg i Laos oplevede jeg den frygt, som Sombaths forsvinden har skabt i det i forvejen svage civilsamfund i landet. Frygten for at stå frem er til at tage og føle på. I den forstand er terroraktionen lykkes.
Men hvis de ansvarlige for forbrydelsen forventede, at den hurtigt ville blive glemt, så har de alligevel regnet galt. Med stort mod har Sombaths kone, Ng Shui-Meng, sat sig i spidsen for en kampagne for at få klarhed over, hvad der er sket med hendes mand. Denne kampagne har fået stor opbakning fra NGO’er i Sydøstasien og fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International (se mere på www.sombath.org).
Også EU-parlamentarikere er gået ind i sagen. I februar vedtog EU-parlamentet med overvældende flertal en resolution, som kræver Sombath fri. Og efter mit besøg vil bl.a. EU-parlamentets delegation for forbindelsen med Laos i slutningen af oktober komme på officielt besøg, hvor sagen vil stå højt på dagsordenen.
På mine møder i den forløbne uge med repræsentanter for Nationalforsamlingen og Udenrigsministeriet udtrykte jeg bekymring over, at de laotiske myndigheder efter mere end 8 måneder ikke er kommet nogen som helst vegne i efterforskningen. Sombath er ganske vist ikke den eneste aktivist, som er blevet bortført i Asien, men det hører trods alt til sjældenhederne, at det bliver optaget på film.
Den manglende opklaring giver naturligvis ikke automatisk de laotiske myndigheder ansvaret for selve bortførslen. Men det er hævet over enhver tvivl, at de har ansvaret for, at forbrydelsen bliver efterforsket med alle til rådighed stående midler. Derfor opfordrer jeg dem også til at sætte gang i efterforskningen, herunder noget så enkelt som at søge teknisk bistand i andre lande til at analysere de overvågningsfilm, som dokumenterer hele bortførelsen.
Mit besøg var en konkret støtte til de lokale kræfter, som arbejder for en opklaring, og mere generelt et forsøg på at holde gryden i kog. Men det vil selvfølgelig være naivt at tro, at det i sig selv har gjort den store forskel. Det kræver fortsat aktivitet fra mange sider og også at stærkere kræfter kommer på banen.
FNs mindedag for ofrene for påtvungne forsvindinger kan derfor passende bruges som en anledning til at opfordre alle demokratiske lande og organisationer til at forstærke presset på de laotiske myndigheder. Denne opfordring gælder også det officielle Danmark.
Forsvindinger som Sombaths må aldrig gå i glemmebogen. Omstændighederne skal opklares og de ansvarlige skal stilles til ansvar. Ikke bare af hensyn til ofret og ofrets nærmeste, men af hensyn til samfundet som helhed.